søndag den 30. august 2009

Gab, det er søndag, 30. august 2009

Er jeg den eneste, der synes at søndag er den kedeligste dag i ugen? Der er aldrig noget at lave, alt har lukket og ens køleskab er tomt og man er mer eller mindre tappet for energi, da man har været i gang hele ugen? (det sidste mest henvendt til folk som går i skole eller har arbejde, hvilket stadig ikke er tilfældet for mit vedkommende and it sucks big time. Så mange bruger vel deres søndag på at slappe af, lave lektier og generelt bare lade op til den næste uge.. og igen gør jeg ingen af delene. Det er meget frustrende at gå hjemme dagen lang uden arbejde - specielt fordi man søger efter arbejde konstant, men der sker aldrig en skid. Så giv mig dog et fuldtidsjob, NUUU! Imorgen skal jeg så rundt med den helt store bunke af ansøgninger og så ellers ned og træne i fitness dk og ja, så er min dag nok gået.

Igår var jeg nede og træne i fitness dk fra morgenstunden og havde kvinde afdelingen for mig selv den første 1½ time, hvilket var rigtig dejligt. Jeg troede nu ellers, at der var rigtig mange derinde, for de havde lige åbnet, da jeg kom, men til mit held, var der ingen - great! Jeg fik trænet i lidt over 2 timer, gik i bad og tog hjem. Man har sådan en dejlig fornemmelse i kroppen, når man har været inde og træne og jo mere man træner og for hver dag der går og man træder op på vægten og ser, at man har tabt sig, så er man i en tilstand af lykke. Det er så dejligt!

Da kl. blev omkring 15, fik Kenneth fri og jeg mødtes så med ham inde i byen, så vi kunne tage en tur sammen til Mariager - hjem til mine forældre, i mit barndomshjem. Vi fik noget lækkert mad til aften og bagefter skulle vi se Slumdog Millionaire, den som ALLE snakker godt om, om hvor fantastisk, rørende, gribende, spændningsfyldt, sørgelig and you name it, den er. Så man kan godt sige, at ens forventninger til filmen, var meget meget meget høj! Filmen gik i gang og må jo nok indrømme, at efter ca. 20 min. inde i filmen, var jeg ved at falde i søvn. Filmen er en stor krydsklipning mellem nutiden og fortiden. Man ser ofte personer, som bare løber og løber. Man ser hvor hårdt et liv de lever og nogle mennesker dør og sådan. En dreng melder sig til hverm vil være millionær og det er det. Han bliver beskyldt for at snyde og det er det.
Jeg synes filmen er rigtig god - ingen tvivl om det. Jeg forstår så sandelig også, hvorfor den har fået så mange oscars og det. En gribende og sørgelig film om en drengs skæbne og en fortælling om hans liv. Han gennemlever rigtig mange ting og har da helt sikkert haft en hårdt liv, men min yndlingsfilm bliver den godt nok aldrig. Den er flot klippet osv., men efter at have hørt andres mening og så set den efterfølgende, er jeg godt nok skuffet, for så fantastisk synes jeg altså heller ikke den er - overhovedet! Men det er jo nok en smags sag.

Idag søndag stod jeg tidligt op, for at tage op i Mariager Kirke og synge. Jeg kom hjem igen og nu sidder jeg her og blogger. Nu vil jeg nyde lidt god frokost med mine forældre og Kenneth.

tirsdag den 25. august 2009

Verden er omgivet af idioter.

Tjah, nu er det så igen en uges tid siden, jeg har blogget, og man skulle næsten tro, at jeg har rent faktisk har fået noget at lave - ja, jeg har også et liv, surprise surprise. Dog har jeg ikke fået noget arbejde endnu, hvilket irriterer mig som en sindssyg. Ja, jeg bliver nok snart idiot af det. Men den sidste uges tid er det ikke noget, jeg har bidt mærke i, da der var Randers Uge i sidste uge, hvilket var mega fedt. En helt fantastisk uge med masse af gøgl og sjov med rare og dejlige mennesker bl.a.:
  • Sys Bjerre & Tim C koncert.
  • Stand Up med Linda P & Anders Matthesen.
  • Johnny Deluxe & Gnags.
  • Bytur med Debbie & Therese.
  • Kåring af Randers Pigen 2009.
  • Osv. osv.
Men men.. selvom man har haft det godt og er super glad, er der altid en bagside. For hold da kæft, hvor har der været ufatteligt mange latterlige negative ting den sidste uges tid også! Man er jo nærmest omgivet af idioter konstant! Alt lige fra man møder en masse dumme folk handle ind nede i netto til en latterlig diskussion om man kan vise andre respekt og være glad på andres vegne til at andre skal spille mega smarte og være mega overlegen - SHUT THE FUCK UP! Så står man og er til kåringen af Randers Pigen 2009 sammen med Debbie & Kenneth, hvor man kender én af deltagerne og nogle af de andre eltagere ved man bare, hvem er. Så står du - ja du ved fandme godt selv, hvem du er - spiller mega overlegen og lader som om, at du ikke har set os, selvom vi flere gange stod og vinkede til dig, men INGEN REAKTION! Hvor snobbet må kan man være? Og nu var det jo sådan, at du jo så kendte en af de andre deltagere til Randers Pigen 2009, som tilfædigvis går hen og vinder - tillykke, fedt, men det var altså bare ikke hende, jeg heppede på, hvilket du så bliver fuldstændig gal over. Øh, tror du selv, at jeg vil heppe på "fjenden", når jeg kender én af de andre? NOT! Du er så lav og det er så latterligt, at du absolut vil diskutere det, men ja ja. Jeg kan jo kun snakke dig efter munden, hvilket er top underholdning, so thanks! Jeg har grinet af dig lige siden du skrev det pis til mig!
Desværre kommer der intet navn på, da jeg absolut ikke magter yderligere konsekvenser af dette, men hvad jeg skriver i min blog, er for dig røv ligegyldigt! Det er bare godt stof til mig og mine læsere, så de kan se ude i verdenen, at den er omgivet af idioter!!

Dette var et mindre udbrud, som jeg bare måtte ud med. Jeg kunne skrive flere nederen, negative, men nok sjove og underholdende indlæg, men det magter jeg ikke at bruge så meget krudt på i dag, sorry.

Nu vil jeg til at rydde.

tirsdag den 18. august 2009

Tim Christensen er fantastisk, Sys Bjerre gå hjem og vug, 18. august 2009

Overskriften siger vel sig selv? Igår tog jeg ned i Teltet sammen med Kenneth, for at høre Sys Bjerre og Tim Christensen. Jeg er ikke så begejstret for Sys Bjerre, men da de nu skulle spille samme aften og jeg alligevel havde uge-billet, så hvorfor ikke bare høre dem begge? Det regnede enormt meget, da vi kom ned, for at stille os i kø ved indgangen. Det var virkelig irriterende og som den klovn, jeg nu var, så havde jeg selvfølgelig glemt paraply derhjemme, great! Vi mødte Emil, Anne-Kathrine og hendes veninde Stine i køen, så nu var der flere man kendte, som man kunne lytte til lidt god musik sammen med! Egentlig skulle Kenneth og jeg vente på Marlene, men da hun ringede og sagde, at hun lige var kommer til Randers, men måtte køre hjem igen, fordi hun havde taget sit armbånd af, så smart af hende, gad vi ikke vente ved det aftale sted, apoteket ved busterminalen, da det regnede sindssygt meget, så vi aftalte bare, at hun måtte ringe, når hun en gang kom hen til Teltet, så det gjorde hun og vi fandt hinanden inde på pladsen.
Jeg havde egentlig ikke troet, at jeg ville møde så mange, jeg kendte, da jeg ikke mødte nogen i fredags, da det trods alt var gratis i fredags! Så mødte vi lige nogle stykker fra Kenneths gamle klasse og én af mine faste blog-læser, Amra! Super hyggeligt at møde så mange, man kendte!

Sys Bjerre gik i gang og der var ikke det helt store publikum! Og som jeg skrev tidligere, så er jeg ikke særlig begejstret for hende! To kendte numre: Malene og Kegle... og hvad ellers? Mange af hendes tekster er så intet-sigende, latterlige og alt alt for hyper-agtige i rytmerne! Men hey, det er kun min mening, hvad andre synes, er også helt fair! :) Det er bare hver sin smag! Og nu skal det gå siges, at jeg mest tog derned, for at høre Tim C.
Sys Bjerre fik afsluttet og der var nu sceneskift i f***ing 50 min., omg omg! Det føltes jo som 100 år at vente. Vi gik op foran scenen, lige i midten! - Ingen tvivl om, at vi havde de bedste pladser!

Endelig blev kl. 22 og Tim C gik på scenen! Den mand er genial! Hans musik, tekster, stemmer og jeg kunne blive ved! Det var så fedt! Det var virkelig en af de bedste koncerter, jeg har været til længe. Man levede sig virkelig ind i stemningen. Vi hoppede og skrålede med på de fantastiske! Det var en helt uforglemmelig aften! Da de var færdige med at spille, kastede de deres plekter ud til publikum og Kenneth greb Tim C's plekter. Virkelig fedt!

Vi fik et lift hjem af Emil ved 23.30 tiden og så lidt fjernsyn, da vi kom hjem inden vi gik i seng! Den aften vil aldrig nogensinde blive glemt!

Tim C var for nice, Sys Bjerre kan gå hjem og vug!

mandag den 17. august 2009

Long time, no see. 17. august 2009

Hello! I'm back.
Det er efterhånden ved at være rigtig rigtig lang tid siden, jeg sidst har blogget. Sidst jeg bloggede var d. 7. august og i dag er det d. 17. august - det er hele 10 dage. Det er godt nok for dårligt! Den vane må jeg af med, da det gik kanon godt med at blogge hver eneste dag før det. Derfor vil der kommer en lille update på, hvad jeg har gået og lavet de sidste 10 dage, dog bliver det ikke så uddybende, som det plejer. Enjoy!

Lørdag d. 8. august.
Jeg havde dagen inden været i Mariager og synge til bryllup og det stod min lørdag også på. Jeg stod tidligt op og tog turen i bus til Mariager, for at synge til 3 bryllupper kl. 12, 14 og 16 = lang, men hyggelig dag. De bryllupper var noget "større" end det, jeg havde været til dagen inden, altså om fredagen. Jeg tog bussen hjem igen kl. 18 og mødtes med Kenneth ved vores lokale pizza pusher, pronto pizza. I love pizza!

Søndag d. 9. august.
Dagen stod på ren afslapning, da Kenneth havde fri den søndag. Det var også dagen for Kathrines rigtige fødselsdag. Men den fik vi jo som sagt aldrig fejret pga. en masse bøvl. Kenneth og jeg så en masse fjernsyn og lavede god aftensmad. Ja, den dag gik forholdsvis meget meget hurtig.

Mandag d. 10. august.
Den dag gik også med at være hjemme og Kenneth havde også fri, så vi tog en tur ned i byen, for at købe en fødselsdagsgave til Kathrine, som vi jo så kunne sende til hende op på hendes nye efterskole. Vi brugte laaang tid på at finde ud af, hvad vi skulle købe, for tøsen kunne jo ikke finde ud af at skrive en ordentlig/brugervenlig/okay-billig ønskeliste, blot kun en taske til 550 kr., øh - hvad tror hun selv? et stort bøvl med den gave, men vi fandt nogle fine ting til hende til sidst!:) Senere den dag, tog Kenneth og jeg for første gang i meget meget lang tid ud at handle sammen i Netto. Normalt oplever jeg kun mærkelig og skøre episoder, når jeg er alene, men det var ikke tilfældet her. Kenneth blev en del af det den dag! Vi fik fyldt vores kurv og op til kassen. Kenneth begyndte at ligge vores ting op på båndet og jeg gik hen for at vente på tingene var kørt igennem og så pakke dem sammen. MEN! Der går som sædvanlig ALTID 100 år, fordi der altid er en kunde på tværs før det er ens egen tur. Denne gang var det en lidt ældre kvinde med nogle armbånd. For det første kunne hun ikke tage det rigtig antal af armbånd, for det andet så kunne kasse damen ikke scanne dem ind, for de ingen stregkode havde på - come on, de armbån ville jo klart gå ind under diverse, da de lå i en rode kassse "vi skal bare af med tingene nu-kasse". Kassedamen ringede flere gange efter hjælp og den ældre kvinde blev ved med at sige til sin mand, at hun VILLE have dem! ffs., de armbånd var nogle smarte og moderne armbånd, som unge ville gå med - inkl. mig selv, men hende damen skabte sig virkelig som et lille barn og hendes mand begyndte bare at råbe op om at nu skulle de videre og hun blev ved med at sige "jeg vil have dem med hjem, jeg vil have dem med hjem"! Manden blev så gal, at så fulgte hun med til sidst, uden sine armbånd, snøft snøft var.. :b og nu kunne Kenneth endelig komme til at betale... På det tidspunkt var der kun gået 15 min. - åh herre gud, slet ikke irriterende! NOT!
Vi kom hjem og fik lavet noget aftensmad og endnu en dag var gået.

Tirsdag d. 11. august & onsdag d. 12 august.
Brugte jeg på sygeeksamen i historie. Jeg trak mit emne kl. 12.00 og det var Danmark efter 1945 og skulle op onsdag kl. 14.00! Jeg magtede det virkelig virkelig ikke, ville bare være færdig snarest muligt! Forberedelserne gik godt og det gik også super fint til eksamen, jeg fik 7 og det brokker jeg mig overhovedet ikke over! :) så nu er jeg helt færdig med Paderup Gymnasium, skønt!

Torsdag d. 13. august.
Den dag brugte jeg sammen med Marlene ude i centeret, det var super hyggeligt og vi snakkede om imorgen (fredag), hvor Randers Ugen bliver skudt i gang og så de næste 10 dage frem, da vi begge har uge-billet! :)

Fredag d. 14. august.
Jeg stod sent op og havde en god fornemmelse i maven. RANDERS UGEN BEGYNDER I DAG! - og gæt, hvem der har uge-billet = MIG! Kenneth og jeg tog ned i byen om eftermiddagen, for at mødes med Marlene og så fik vi også sendt pakken afsted til Kathrine. Da kl. nærmede sig 17 gik vi hen til Teltet på plænen og ventede på, at de ville åbne, så vi kunne komme ind og høre Brinck til åbningen af Randers Ugen. De fik endelig åbnet op og vi kom ind! Bricnk var faktisk rigtig god live og endnu en gang kunne jeg ikke forstå, hvordan han kun fik en 13. plads til det store MGP! Men hver sin smag nok?

Lørdag d. 15. august.
Jeg stod sent op, da det var dagen, hvor jeg skulle arbejde om aftenen oppe på Værket, hvor Kraftwerk gav koncert. Jeg skulle møde kl. 18 og til laaang ud på aftenen/natten, men det var helt sikkert det værd! Jeg skulle stå ved VIP indgangen sammen med Charlotte og Kathrine og tage imod billetter, når folk kom. Folk blev ved med at komme i store mængder og der var hele tiden noget at lave! Det var noget helt andet at stå ved indgangen denne gang i forhold til, da Simply Red var her. Vi åbnede indgang omkring kl. 19 og vi var først færdige med at lukke de sidste ind ved 22.30 tiden, da Kraftwerk skulle på på det tidspunkt! Charlotte, Kathrine og jeg begyndte at blive mere og mere sultne og tænkte på, hvornår vi kunne få pause. Pludselig får vi øje på et kendt ansigt - Anders Matthesen i egen øje person! Anders Matthesen skulle ind og høre Kraftwerk. Det var for vildt, for Kathrine og jeg havde lige stået og snakket om, at vi glædede os til på onsdag, var vi skulle ned i Teltet og se Anders Matthesen og pludselig står han i vores kø og skal ind og høre Kraftwerk! Anders blev kropsvisiteret af vagterne og kom nu hen til Kathrine, Charlotte og jeg og sagde "hej tøser, vil I også kropsvisiterer mig?" - og det siger man IKKE nej til! Så fik man lige gramset lidt på Anders Matthesen! Den mand er jo genial! Efter den lille oplevelse, tænkte vi overhovedet ikke på mad og pludselig kom der flere kendisser, som skulle ind og høre Kraftwerk. Lina og Paw fra Infernal, Simon Kvamm og resten af slænget fra Nephew, L.O.C, Bjørn fra Paradise Hotel og Jens Albinus (skuespiller, bl.a. kendt fra tv-serien Ørnen, hvor han spiller hovedrollen Hallgrim Ørn Hallgrimsson). Det var en aften spækket med kendte personer og jeg nød det i fulde drag! Jeg elsker mit arbejde på Værket!
Da kl. endelig blev lidt over 22.30 kom vi 3 piger op og spise, hvilket var rigtig dejligt. Resten af tiden gik vi rundt på pladsen, ordnede toiletter, guidede/hjalp folk med spørgsmål osv. og ellers bare hyggede os. Det var helt sikkert en aften, som jeg ALDRIG vil glemme!
Kenneth kom og hentede mig omkring kl. 1 og vi gik hjem og så lidt film inden vi gik i seng.

Søndag d. 16. august.
Jeg sov virkelig længe, da jeg var enormt smadret efter igår/natten, da jeg havde været på arbejde! Dagen blev brugt på Harry Potter Marathon sammen med Kenneth. Det var smadder hyggeligt og ren afslapning!

Det var lidt om de forskellige dage! Hvad jeg skal lave i dag (mandag) må I vente med at høre til imorgen, for dagen er jo knap nok begyndt!

Hej heej!

søndag den 16. august 2009

Nyt design

Nyt design igen igen. Vi går efteråret i møde og det samme gør min blog! :)

fredag den 7. august 2009

Det er så yndigt at følges ad

Jeg prøver virkelig at forsøge at få mine "gamle" sove-vaner tilbage, men det er endnu ikke lykkedes mig endnu. Før i tiden havde jeg intet problem med at sove til en 11-12 stykker. Nu bliver det til max. 9.30, hvis jeg er så heldig. Et eller andet sted er det fint nok, men det kan til gengæld mærkes om aftenen. Kl. er 21.07 og jeg er monster træt. Min dag forløb således:
Jeg stod op kl. 9.30, selvom jeg virkelig prøvede at trække den længere, gik ud i køkkenet og lavede pandekager til morgenmad. Kenneth skulle først møde kl. 12,så der var noget tid vi kunne hygge os i. Jeg vækkede Kenneth lidt over kl. 10 og vi spiste pandekager sammen. De blev virkelig lækre og gode. Jeg blev hurtig mæt i hvert fald. Kenneth tog afsted lidt over kl. 11, da han gerne ville afsted i god tid, så jeg gav mig endnu en gang til at snakke med Johanne på msn. Samtalen varede ikke så lang tid, da jeg skulle i bad, ned i byen og med bussen til Mariager (den by jeg oprindelig kommer fra). Jeg skulle synge til et bryllup i Mariager Kirke. Jeg elsker at synge og det er virkelig min store passion. Jeg var så til gengæld ret træt af den lange bus tur (f**king 40 min.) og så selvfølgelig 40 min. hjem igen. Jeg tog bussen til Mariager 13.50, men den var 10 min. forsinket, så var først i Mariager kl. 14:40 og brylluppet var kl. 15. Heldigvis ligger der et busstoppested tæt ved kirken, så det ville ikke blive noget problem.

Da jeg kom til Mariager og op i kirken var der kun ganske få, så jeg tænkte at folk måtte da have enormt travlt med at nå frem i tide. Da kl. slog 15 var der ikke kommet flere = ganske lille bryllup. Og det var endnu da et glo-bryllup for nogen. Der kom 4 tilfældige og så på. Det er ikke lige mig og jaja, jeg ved da godt, at jeg også er til glo-bryllup, men jeg er ligesom også på arbejde, så det synes jeg da bestemt er noget helt helt andet. Hvis jeg en dag skal giftes vil jeg altså ikke have helt tilfældige fremmede mennesker til at komme og glo! Nå! Da Mikael så endelig begyndte at spille preludiummet og bruden gik op af gulvet, tænkte jeg også bare "what, sikke en kjole". Det var slet slet ikke i nærheden af noget, som jeg kunne tænke mig!! Og så med den røde hæslige farve der var og de røde prikker/roser.. nej nej, man skulle have været der. Og hvorfor er det, at stort set alle brudepar vælger sangen "det er så yndigt at følges ad"? Så fantastisk er den sang bare ikke. Den er så sløv at synge og man glæder sig hver gang til man er nået til sidste vers. Nå, men brylluppet var hurtigt overstået og jeg fik et lift af Winnie op til min kære farmor, hvor jeg skulle spise aftensmad. Mørbrad, kartofler og jorbærgrød til dessert, mums. Det var rigtig hyggeligt at være hos min farmor, men tiden gik bare SÅ hurtigt. Det gør den altid, når jeg er hos hende. Heldigvis går der ikke lang tid, før jeg skal ud til hende igen og jeg glæder mig allerede.

Jeg tog med bussen hjem til Randers kl. 19.05, da Kenneth jo også fik fri og vi ville komme hjem på nøjagtig samme tid. Godt planlagt! Jeg/vi kom hjem og så lidt fjernsyn.

Nu sidder jeg så her og blogger og er mega træt, så vil nok snart i seng, da turen igen imorgen går til Mariager, hvor jeg skal synge til 3 bryllupper.

Den nærmeste fremtid vil jeg nok blogge om et emne, ved bare ikke, hvad jeg vil blogge om, så hvis der sidder nogen derude og læser med og har en idé til et emne, så skriv det som en kommentar :) Min blog er ved at blive rigtig populær. Jeg endte på 47 hits igår, hvilket er imponerende - blive endelig ved med det. :)

torsdag den 6. august 2009

Tiger & nyt design.

Jeg fik ikke blogget igår, hvilket var med vilje. Jeg hyggede mig rigtig meget sammen med Kenneth, da det jo var hans eneste fri dag i denne her uge. Egentlig skulle dagen igår have været brugt på at holde Kathrines fødselsdag, men det blev ikke til noget.

Jeg stod som sædvanlig halv tidligt op, da jeg jo efterhånden har gjort det de mange mange sidste par dage. Kl. var ikke mere end 9 og så var jeg oppe, tændte for computeren og snakkede med Johanne på msn. Jeg lod Kenneth sove, da han ikke rigtig har haft nogen mulighed, de sidste mange dage, til at sove længe. Da Kenneth så kom op, fik noget frokost og gik i bad, så vi kunne komme ud og nyde der dejlige vejr (som vi har savnet i rigtig lang tid). Vi tog en tur ned i byen og kigge og hold op der var mange mennesker. Det var der jo ikke noget at sige til, da vejret var helt helt fantastisk. Vi gik ind Tiger, for at købe noget at drikke og 2 is, da Tiger jo er ret billigere med stort set alt. Vi stilte os i kø og køen blev bare længere og længere og selvfølgelig har de kun 1 kasse åben, smart!! Det er ligesom inde i Netto. Der går også 100 år før de "ringer" efter assistance. Nå, men hende pigen, som stod ved kassen i Tiger, ringede efter assistance og der gik laaaang tid før der kom en og hjalp hende. Det var simpelthen så sløvt. Og så var der det her par, som stod foran Kenneth og jeg. De stod nu ved kassen og var ved at blive betjent. De køber for 52 kr. og betaler med en 200 kr. seddel (og dem som bare kan en smuuuule hovedregning, ved sgu da, at det er 148 kr. de skal have tilbage), men som om de kun var sløve til at komme og hjælpe hinanden, så er de simpelthen også sløve til simpel hovedregning. Hun gik i stå og sagde til det her par "jeg skal lige regne ud, hvad I skal have tilbage", så siger manden ret irriteret efter de har ventet lidt "ja, det bliver 148 kr." og så spiller hun så skide smart "thihi, det er da også rigtigt" .. Øh, hvis du vidste det, hvorfor så sløv og langsom? Hvis ikke man kan simpel hovedregning, så lad dog for helvede være med at stå ved kassen! Nå, men vi fik endelig betalt og kom ud igen.. Vi satte og spiste vores is. De smeltede ret hurtigt, så det var med at passe på, at man ikke spildte noget ned på sig. Efter vi havde spist is, gik vi igen rundt og kiggede.

Vi endte sidst på eftermiddagen med at handle ind til aftensmad i Netto. Kenneth fik den geniale idé at vi skulle lave paella og den var jeg helt med på. Vi fik handlet ind og tog bussen hjem. Kenneth gik i gang med aftensmaden og jeg tog så opvasken. Jeg blev hurtigt færdig med opvasken og nyd så resten af tiden den dejlige duft fra Kenneths paella. Nøøøj, hvor et duftede herligt. Vi gik også hele tiden og smagte det til. Vi fik dækket bord og begyndte at spise. Paellaen var så lækker, at det nærmest smeltede på ens tunge. Jeg elsker, når Kenneth laver mad. Han er min yndlingskok<3 style="font-weight: bold;">Idag, torsdag d. 6 august 2009.
Jeg stod op, da Kenneth tog afsted. Jeg havde en aftale med Debbie kl. 12, men hun aflyste, da hun havde fået ondt i nakken. Vi skulle have været nede i Fitness DK. I stedet har jeg skrevet med Johanne og ellers opdateret min blog og resultatet er jeg ganske tilfreds med. Min blog er blevet mere sommer-agtig end den var før. Der er stadig nogle små ting, der skal finpudses.
Lige nu sidder jeg og kigger ud af vinduet, men fjernsynet kører med ekstrem hjemmeservice i baggrunden. Vejret er fantastisk og jeg elsker den udsigt, jeg har oppe fra min lejlighed!

Nu ved jeg ikke, hvad jeg mere skal skrive, så jeg blogger højst sandsynligt igen senere. Hav en god dag!

tirsdag den 4. august 2009

Syg?

Jeg stod op kl. 9.00 i dag og var egentlig overbevist om, at jeg ville ligge syg hele dagen, men jeg tog fejl. Igår aftes havde jeg ellers rigtig RIGTIG ondt i halsen og mine mandler hævede meget op. Jeg tænkte "Åh nej! Ikke nu, hvor det er sommer (eller i hvert fald burde)". Så jeg var jo overbevist om, at jeg nok skulle blive syg i løbet af natten, men nej.. det blev jeg til min store overraskelse ikke!

Jeg stod som sagt op og så begyndte min ellers spændende dag, NOT! Endnu en dag har jeg siddet og kedet mig herhjemme. Jeg loggede straks på msn og så, at Johanne var online! Endelig et fornuftigt menneske at snakke med! Vi har snakket sammen det meste af dagen sådan on and off. Vi har både snakket sammen over msn og skype. Skype er ikke altid så fantastisk, for lyden var virkelig elendig i dag og det var den ikke sidste gang, vi snakkede sammen. Det var mega irriterende, for man var nødt til at gentage det, man lige havde sagt, en mio. gange før den anden hørte det hele og ordentlig. Indimellem de samtaler jeg havde med Johanne, fik jeg klaret en kæmpe opvask, lagt tøj sammen, ryddet alle reklamerne og andet skrammel væk fra stue- og spisebordet, lagt tøj til vask og redt seng på 1 time :D

Lige nu er kl. 18.12, jeg sidder inde i stuen med nogle af vinduerne åbne og kan dufte mad. Det gør mig mega sulten, men ak nej, må lige holde mig til Kenneth kommer hjem fra arbejde. Kan næsten ikke vente, da jeg ved, at vi skal have lasagne igen idag, mh! Jeg sidder ellers og stener Top Model 11 afsnit 4, hvor pigerne skal igennem den helt store makeover. Egentlig synes jeg, det er lidt plat at se på, hvordan nogle af dem begynder at græde helt vildt over deres nye look, men samtidig tænker jeg på, hvordan jeg ville reagere, hvis jeg pludselig gik fra mit lange lange sorte hår til at blive klippet til f.eks. helt rødt kort drenge hår. Puha! Så kan egentlig godt følge dem og deres reaktioner i nogle tilfælde.

Jeg var jo nede at træne igår i Fitness DK og jeg kan absolut ikke mærke nogle smerter og vi trænede ellers uafbrudt i 2 timer. Det er lidt underligt, men ret dejligt. Magtede egentlig ikke alle de smerter. Måske har min krop bare vænnet sig til dem :)

Imorgen har Kenneth en fri dag og den vil jeg klart nyde sammen med ham! iih! Nå, men jeg vil snart til at skrælde kartofler, som vi skal have til lasagnen, så so long!

mandag den 3. august 2009

Fitness!

Jeg vågnede tidligt imorges, for at hjælpe Kenneth med at komme op til tiden. Han klarede det nu ganske fint selv :) Da han smuttede kl. 8, sov jeg yderligere halvanden time, så jeg stod først op kl. 9.30. Jeg fik mig noget morgenmad og så ringede min farmor, som lige ville snakke lidt. Det er altid så hyggeligt at snakke med hende. Da kl. blev 10.15 begyndte jeg at gøre mig klar, da jeg skulle ned i byen og mødes med Debbie og så videre ud i Fitness DK!

Vi fik trænet i 2 timer, hvilket var rigtig dejligt. Vi fik et velfortjent laaangt varmt bad efter træning! Vi brugte næsten en hel time på bad, omklædning, ordne hår osv., men tiden går jo også stærk, når man snakker imens. Men der var ingen af os, som skulle nå noget, så vi havde masser af tid.

Efter vi blev færdige gik vi lidt rundt inde i byen. Vi var lige et kort smut inde i Fabric. Ellers var vi i Netto, hvor vi begge skulle handle lidt ind. Vi var helt sikkert i Netto på det forkerte tidspunkt. Der var simpelthent så mange mennesker og kassedamerne var simpelthent sløve, puha! Der skal man godt nok lige tælle til 10 indimellem. Men vi fik handlet ind, gik over til busserne og tog hjem igen hver for sig! :)

Nu sidder jeg hjemme i min store sofa i min store stue, I love it! Med bærbaren i skødet og fjernsynet tændt (selvom der aldrig kommer noget spændende alligevel) jeg skriver med Johanne på msn, som vidst er lidt nede idag :( så er det rart at kunne snakke med hende! Og evt. give hende nogle opmuntrende ting at tænke på. Jeg savner hende meget - hun bor i Berlin nu. Det er slet ikke til at fatte? For mig bor hun stadig ude hos sin mor, men det går nok ikke helt op for mig, før jeg en dag står nede i Berlin og besøger hende :) Jeg håber hun har det godt.

Jeg sidder og overvejer, hvad jeg lige skal lave af hurtig mad, jeg er godt nok sulten, og har ikke nået at få frokost. Så jeg vil smutte igen.

søndag den 2. august 2009

Godnat!

Jeg endte med at lave hjemmelavede burgere, hvilket blev en kæmpe succes. Burgerbollerne blev mega gode og jeg var prop mæt bagefter. Nam nam! Jeg elsker at bage, hader bare det opvask man får ud af det bagefter. Det kunne jeg nu godt være foruden, men hvis man vil nyde, må man yde - som man siger :)

Kenneth og jeg har også set Charlie og Chokolade fabrikken :) Også en udemærket film og Johnny Depp er jo en kanon god skuespiller.

Ja, en lidt kort opsumering af, hvad dagen gik med.

Nu er det sent på aftenen og jeg vil i seng, så jeg kan komme op imorgen og ned i byen og mødes med Debbie, så vi kan komme i Fitness DK og træne lidt! Det bliver skønno! :)



Godnat til jer alle sammen.

Griner (næsten) højlydt

Overskriften siger jo nok sig selv :b vundet stort, siger? mh, right! du slettede mig fra fb og stoppede med at svare? Er det at have vundet en kamp? og som du selv skriver: "Jeg hentyder ikke nogen som helst steder til episoder, personer etc. Føler du dig truffet, frasiger jeg mig alt ansvar - Det kan umuligt tage hensyn til. Er du patanoid, og tror, hvad jeg skriver, handler om dig, så: 1. du tager fejl! 2. Så spørg mig dog i stedet for at surmule og brokke dig til andre over det, når det er en fejl. 3. Lad vær at læse min blog, hvis du er paranoid og nærtagende" ... xxx! det holder jo slet slet ikke en meter! Det er da tydeligt at gætte! :D

Netto-episoden!

Vækkeuret ringede kl. 8.45, men selvfølgelig står man aldrig op lige på slaget. Jeg kom først op 9.05, jeg skulle jo også vække Kenneth, da han skulle på arbejde. Vi tog bussen sammen ned i byen 9.30. Jeg skulle ned og handle i Netto og jeg ville være der til åbningstid, så jeg kunne få nogle af de gode tilbud. Kenneth og jeg skiltes nede ved busterminalen, da han jo skulle videre ud i Elgiganten. Så jeg stod og ventede ude foran Netto i små 10 min. foran mig står to gamle, nej undskyld, ældre kvinder, som står og snakker. De kender tilsynladende ikke hinanden, men gamle mennesker er jo ikk blege for at snakke med hinanden alligevel - det kunne vi unge nu godt lære noget af - jeg står og sms'er lidt og pludselig slår det mig, at de står og snakker om/til mig, jeg kigger på dem og de siger, at jeg har alt alt for lidt tøj på i den her kulde? Og det havde jeg overhovedet ikke! Jeg plejer endda at være typen, som ofte tager for meget tøj på :s pludselig siger den ene til mig "du bliver grim som gammel!".. øh what, tænker jeg. Jeg er også den type, som ikke finder sig i noget som helst, jeg er kold i røven og siger lige, hvad det passer mig og jeg er totalt ligeglad med om folk hører det eller ej! Og selvfølgelig svarer jeg den gamle igen "Har du selv set i spejlet, hvordan du ser ud?" .. Og så blev der ellers stille og Netto åbnede endelig for dørene. Det kan godt være, at jeg nok burde holde mig kæft, men gamle mennesker har nu også godt af sådan noget "ungdoms medicin" :b haha! Nå, men jeg havde jo rigtig lang tid til at handle i, da bussen først kørte hjem igen kl. 10.40, så jeg kiggede længe inde i Netto og begyndte at fylde min kurv op med top på endda og jeg fik rigtig mange ting med hjem.
Jeg handlede alt i alt ind for 136 kr. og jeg fik:
2 liter skummetmælk
1 liter ananas saftevand
1 pk. margarine
1 pose. risteboller
1 pk. rosiner
1 stk. foccacia
1 pose. mozzarella
1 pk. hamburgeryg pålæg
1 dåse løse majs
1 dåse hakkede tomater
1 pk. smør
1 dåse ananas
1 bøtte. creme fraische
1 pose. toastbrød
1 pk. gær
1 flaske olie
1 pk. hakket oksekød
1 pk. bacontern
Jeg synes i hvert fald selv, at jeg fik mange ting, for meget få penge! :) nu har jeg i hvert fald mad nok til de næste par dage! :) I aften vil jeg endten lave lasagne eller hjemmelavet burger. Det afhænger lidt af om jeg vil bage boller til det idagn, så det går jeg og overvejer lidt.

Lige nu ser jeg fjernsyn og så har jeg lige nydt min foccacia med hvidløgssmør og mozzarella, mh! Nu vil jeg spise min jordbærkage, som Kenneth købte til mig igår :)

lørdag den 1. august 2009

Sommer, hvor bliver du af?

Da jeg vågnede imorges, så det ud til at blive en god dag, endda med solskin. Det holdte dog kun til omkring middags tid og der begyndte så småt at blive mere og mere overskyet. Kalder man det for sommer? Det er jo typisk Danmark, at vejret først bliver godt midt inde i august og septemper - typisk når man skal begynde i skole igen, men hey.. jeg skal jo ikke i skole, så måske får jeg rent faktisk lov til at nyde solen? Det irriterer mig stadig grusomt.. der var skide godt vejr i slutningen af juni og starten af juli og nu.. slutningen af juli og starter af august: skyet, gråt og regn af og til, great!
Selv de mindste ting gør mig meget irriteret for tiden. Ikke nok det med vejret. Jeg hører de daglige 'smæk' af døre i min opgang, fordi folk ikke fatter, hvordan man lukker en dør ordentlig. Min underbo tramper som én i fanden, så det tydligt kan høres oppe i min lejlighed. Folk er alt alt for forvirrede i tiden - én tror, at jeg har noget med forældrekolen at gøre og én anden tror, at jeg hedder Hanne Velling. Det kan vel ikke være så svært? Og ja, jeg kunne blive ved med at remse ting op.

Idag har jeg ikke lavet noget særligt indtil videre. Jeg stod op, fik morgenmad og satte mig foran fjernsynet i stuen med bærbaren i skødet! Der er heller aldrig noget godt i fjernsynet og come on, det er weekend - men nej! Jeg har chillet en del på trendsales, for at se om der skete noget spændende, men derinde er der også ret dødt for tiden! Ellers har jeg skrevet lidt med Johanne på msn og en som hedder Mette, forsøger at lokke mig til at få en af hendes 11 uger gamle kattekillinger. Jeg tror ikke umiddelbart at det lykkes. For det første, får jeg nok aldrig overtalt Kenneth til at få en kat. For det andet, så tror jeg ikke, at en kat og nogle hamster svinger så godt sammen. Og for det tredje må man slet slet ikke have dyr i den opgang jeg bor, ssh! Jeg burde nok føle mig en smule kriminel? Og når alt kommer til stykket vil jeg egentlig også helst have en hund! :)

Kenneth og jeg har månedsdag i dag. 2 år og 4 mdr. for at være helt præcis :) Det er ikke til at fatte, at det har varet i så lang tid! Tiden går så hurtig at man har svært ved at følge med. Desværre er Kenneth på arbejde, men han får heldigvis fri kl. 16, så der er ikke så lang tid til, at jeg ser ham. Det glæder jeg mig til! :) Tror bare vi skal hygge lidt iaften med nogle film, slik og chips. Bare noget afslappet! Det vil jeg se frem til og det tror jeg også, at Kenneth gør. Han har arbejdet så meget i den her uge og han skal arbejde igen imorgen, så han trænger helt sikkert til at slappe lidt af! :)

Hm nu begynder solen så småt at komme frem igen mellem skyerne, måske skulle man sætte sig i vindueskarmen, åbne vinduet, kigge lidt ud og nu nyde den sol som er fremme nu. Det vil jeg gøre. :)